Henrik Ibsens skrifter

Tak for ​kortet fra Basel, som jeg modtog ​imiddags. ​Kortene fra Rom kom hid igår, og ligeledes et par aviser. Af sidstnævnte har jeg hidtil kun modtaget et nummer af «Dgbl:» direkte fra Kristiania, intet af «Aftenp.», uagtet jeg skrev ​betids om adressering hid. ​Skurkene i Aftenp. er naturligvis for konservative til at forandre en adresse, og deres ​fordrukne kammerater i Dgl: kan man jo ikke vente sig andet af end uorden og norsk slurveri.

Det glæder mig at I er kommet i god behold til Basel, og jeg antager at I imorgen, eller kanske allerede idag vil kunne ​indtræffe i København.

Hvad mig angår, så har jeg det udmærket godt i enhver henseende. Rejsen hid gik som sædvanligt; fra Modena, om natten, og indtil ​ Ala måtte overfrakken på; derpå af igen; udmærket dejligt vejr og frisk luft op igennem ​dalen hid. ​Smørrebrødene kom mig fortræffeligt til nytte; de var min eneste næring på hele turen; de sidste spiste jeg i Verona, som frokost, til en kop sort kaffe, der bragtes mig i ​vaggonen; i ​ Florents havde jeg kun taget en halv flaske vin, i Ala om morgenen intet; vil altid have smørrebrød med på rejsen; dem kan jeg med fornøjelse spise til enhver tid.

Her var modtagelsen hjertelig, men overraskelsen stor over at jeg kom alene. Jeg valgte det isolerte værelse ovenpå i det lille sidehus, svarende altså til Sigurds værelse nedenunder, i forrige år; ingen veranda udenfor, da denne ikke strækker sig så langt, og ingen dør til naboværelset, så ingen larm høres; her er jeg udmærket vel fornøjet.

Jeg er hidtil ståt op kl: 6½, fåt min frokost op ½ time senere, er så gåt ud, mens værelset gøres istand og har derpå skrevet fra kl: 9–1. Derpå middag med glubende appetit. Om eftermiddagen har jeg også kunnet skrive noget, eller ​liniere. I løbet af 5–6 dage vil ​2den akt være færdig. Øl smager jeg ikke; og derved befinder jeg mig vel. Jeg drikker derimod mælk og noget men ikke meget hvid vin med vand til; let mad til aftens kl: 7 ½. Jeg har hidtil hver aften været i seng før kl: 10 og sovet godt.

Her er allerede temmelig mange fremmede, og snart vil alt være fuldt. ​Af dem fra forrige år har jeg kun set fru Schlesinger og familien Vambery. Grubhofer er ikke kommet endnu, men har sendt mig ​et hilsningskort fra München. For øvrigt lader de fremmede, der næsten udelukkende er tyske damer, til at kende mig, og ser meget velvillige og smilende ud når man mødes. ​ Ravnkilde ventes i næste uge. ​De tre forskrækkelige har nok ikke bestilt værelser, finder derfor neppe noget ledigt, hvis de engang kommer, og får da ty op til ​ Brenner bad, hvis der er plads.

Det er jo noget underligt at være alene; men ​ mit arbejde vil jo endnu i lang tid lægge beslag på mig. Lad mig en gang iblandt høre fra eder. Lange meddelelser behøves ikke. Jeg selv kommer heller ikke til at sende lange breve; jeg er jo optagen af mit stykke, og her er jo ikke synderligt af interesse at skrive om.

Men om jeg end ikke skriver langt eller ofte, så tænker jeg dog stadig på eder og ønsker at I må ​ha’ det rigtig godt og fornøjeligt på rejsen deroppe. Husk på, at det naturligvis fra tid til anden må meddeles mig, hvor hen jeg skal sende mine breve. Påmindelserne om forsigtighed og omtanke i enhver henseende vil jeg ikke gentage denne gang; jeg håber dog at de ​befølges, som noget, hvormed enhver selv bedst er tjent. –

Mine breve er egentlig til eder begge, hvorledes ​udskriften end lyder. Lad ikke en eneste dag i Kristiania gå til spilde før du har gjort de ​politiske og journalistiske bekendtskaber, som vil være dig så nyttige. I denne henseende må alt andet være underordnet; det synes du visst også selv. Det næst vigtigste er at profitere af den gode kraftige norske kost, så det kan ses på dig, når du kommer her ned igen, at du har havt det godt og ​rundeligt i alle måder og at rejsen har bekommet dig vel. –

I ser, at her er ikke plads til mere på papiret. Modtag derfor til slutning alle gode ønsker fra eders hengivne